Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Project Manager til DESMI Ocean Guard A/S

Project Manager til DESMI Ocean Guard A/S

Er du teknikeren, der kan samarbejde på tværs? Har du lyst til at bruge og dele din tekniske viden, så vi til enhver tid udvikler og tilbyder den mest værdiskabende løsning for vores kunder? Vil du være med til at gøre en forskel i forhold til miljøbeskyttelse af verdenshavene?

Vi forventer stor vækst de næste år og ønsker derfor at udvide vores tekniske afdeling med en ambitiøs og ihærdig Project Manager, som vil tage ansvar i hele processen fra den tekniske afklaring til projektledelse og idriftsættelse af vores ballastvandsystemer i tæt samarbejde med vores sælgere og leverandører. 

DESMI Ocean Guard A/S er en af verdens førende udviklere og producenter af ballastvands-behandlingssystemer (BWMS) til bekæmpelse af invasive arters spredning i verdenshavene. Vi styrer opgaverne fra salg til aflevering og benytter os 100% af underleverandører til at producere, installere, idriftsætte og servicere anlæggene.
 
Bliv en del af en ambitiøs og engageret organisation
Du har ansvaret for at kunden til enhver tid får den mest ideelle og værdifulde løsning. Project Manageren er nøglepersonen i hele processen fra den tekniske afklaring og evt. inspektion hos kunden til projektledelse når ordren er i hus til projektet overleveres og idriftsættes hos kunden på skibet. Som Project Manager vil du derfor have en bred berøringsflade, - internt med vores sælgere og eksternt til vores kunder og leverandører.

Kort sagt har du ansvaret for:
• Ledelse af kundeprojekter, fra afsluttet kontraktforhandling til idriftsættelse af systemer. Det betyder, at du er hovedansvarlig for styring
af hele processen: inspektioner, teknisk del af kontraktens lukning, tegning godkendelser, indkøb, fremstilling, forsendelse og idriftsættelse.
• Retrofit projekter med kunder, som omfatter skibsinspektioner, 3D-scanning, tegninger og dokumentation for BWTS-installationer.
• Udarbejdelse af teknisk dokumentation.
• Teknisk salgssuport herunder udarbejdelse af teknisk salgsmateriale.

I forbindelse med inspektioner og installationer hos vores kunder, som findes globalt, forventes der en rejseaktivitet i jobbet.

Specialist som kan opbygge stærke relationer internt og eksternt
Du har en teknisk baggrund eksempelvis som maskinmester, ingeniør, konstruktør eller lign. Idet du som nævnt vil have en stor berøringsflade er det væsentligt, at du har et kommercielt mind-set, er en dygtig kommunikator og har en praktisk tilgang til tingene. Erfaring fra den maritime branche og praktisk erfaring med projektledelse er en fordel.

Har vi fanget din interesse?
Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed med fuld fokus på udvikling og vækst, hvor du vil blive en del af et dynamisk og energisk arbejdsmiljø. Der vil i jobbet være rig mulighed for personlig og faglig udvikling og udfordring samt indflydelse på eget ansvarsområde.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Technical Manager Mark Kalhøj på mail mka@desmi.com. Ellers ansøges stillingen udelukkende gennem vores e-rekrutteringssystem ved at trykke på knappen ”apply” nederst senest den 8. oktober 2017.

DESMI er en global virksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine, Industry, Oil Spill Response, Defence & Fuel og Utility, både lokalt og globalt. DESMI’s produktprogram suppleret med agenturprodukter fra førende producenter komplementeres af serviceydelser som design og installation af pumpesystemer, oil spill recovery pakker og førsteklasses after-sales-service, som kan omfatte fuld teknisk support, opstart og produktuddannelse.
DESMI udstyr sælges i over 100 lande gennem et net af datterselskaber og forhandlere på seks kontinenter.

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.