Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Leder af ordre- og shippingafdeling

Leder af ordre- og shippingafdeling

DESMI Pumping Technology A/S søger til en nyoprettet stilling en Ordre and Shipping Manager. Med reference til Head of Order & Project Management, bliver din vigtigste opgave at videreudvikle og samtidig sikre den daglige ledelse af vores ordre- og shippingaktiviteter.

Du bliver en del af en spændende international organisation, hvor du med en serviceminded indstilling og de rigtige kompetencer kan være med til at påvirke forretningen positivt i forhold til DESMI’s ambitiøse strategiske målsætninger. Du skal som leder sætte målene for din afdeling og i tæt samarbejde med dine medarbejdere definere udviklingsaktiviteter der skal eksekveres for at nå målene.

Du bliver leder af en ordreafdeling med i alt 6 medarbejdere samt en shippingafdeling med 4 medarbejdere. Du deltager aktivt i både driften og ikke mindst den løbende udvikling af afdelingerne. Du bliver processejer på henholdsvis ordre og shipping processen og skal sikre koordinering med distributionscentrene i APAC og Americas. Samtidigt bliver du ansvarlig for eksekvering i EMEA. Målet er at vi får etableret en effektiv global shipping proces, styrket vores samarbejde med transportører samt optimeret vores ordre proces.

For at få succes i stillingen er det nødvendigt, at du har erfaring med logistik og shipping herunder optimering af arbejdsprocesser. Derudover vil det være en fordel med erfaring fra en produktionsvirksomhed. Du kan fx være speditions eller logistikuddannet med en god forretningsforståelse.

Dine arbejdsopgaver
• Faglig support og udvikling af de to afdelinger med medarbejdere i både DK og Polen.
• Udarbejde målsætninger med reference til de relevante KPI’er, og tilsikre opfyldelse af samme
• Sikre udvikling og optimering af interne arbejdsprocesser og adressere kritiske snitflader til andre funktioner
• Deltage aktivt i daglige driftsopgaver

Om dig
• Du er proaktiv og trives med at have mange projekter i gang og få dem ført til ende
• Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
• Du har erfaring med at opnå resultater gennem andre og du har en innovativ tilgang til opgaverne
• Du har et analytisk mindset – og har evnen til at stille skarpt på relevante detaljer, dog uden at miste overblik over helheden.
• Du er en stærk kommunikator med et positivt syn på tilværelsen.
• Du er ambitiøs, målorienteret og udviser stort engagement.
• Du har en serviceminded og udadvendt attitude
• Du har en ambition om at udfordre og udvikle dig selv

Har vi fanget din interesse?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Order & Project Management, Henrik Buss på mail heb@desmi.com  eller på telefon 25330037.

Ellers ansøges stillingen udelukkende gennem vores e-rekrutteringssystem ved at trykke på ”Apply” nedenfor senest den 6. maj 2018.
Vi glæder os til at høre fra dig.

DESMI er en global virksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine, Industry, Oil Spill Response, Defence & Fuel og Utility, både lokalt og globalt. DESMI’s produktprogram suppleret med agenturprodukter fra førende producenter komplementeres af serviceydelser som design og installation af pumpesystemer, oil spill recovery pakker og førsteklasses after-sales-service, som kan omfatte fuld teknisk support, opstart og produktuddannelse.
DESMI udstyr sælges i over 100 lande gennem et net af datterselskaber og forhandlere på seks kontinenter.

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.