Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Servicemontør søges til DESMI Danmark A/S

Servicemontør søges til DESMI Danmark A/S' afdeling i Hvidovre

For at styrke vores kompetencer og være parat til fremtidens opgaver, søger vi en serviceminded montør til vores team i Hvidovre, som har lyst til at hjælpe med til, at vores kunders pumpeanlæg altid fungerer optimalt.
Så er du en alsidig håndværker med et udpræget servicegen, så er du måske vores nye medarbejder!

DESMI Danmark A/S’ serviceorganisation udfører forebyggende vedligeholdelse, akut fejl retning og reparation af alle pumpeinstallationer. Service udføres både på basis af forespørgsel og indgåede serviceaftaler, og servicefunktionen har værksteder tre steder i Danmark. Vi står til rådighed 24 timer i døgnet, 365 dage om året - så hvis der opstår akutte problemer, er vores montører altid i nærheden!

Arbejdet vil bestå i at montere pumper, styringer, og frekvensomformere mekanisk og elektrisk, samt service, vedligeholdelse, og akut fejl retning af pumper i dræn- og spildevandsinstallationer.

Vi tilstræber altid at servicere vores kunder bedst muligt og da velfungerende installation er et must for vores kunder. Det er nødvendigt at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid, og at du er indstillet på at service og reparation til tider udføres mens anlægget stadig er i drift.

Da du er firmaets ansigt ud ad til, vægter vi, at du er serviceminded og at du har tidligere erfaring med pumpeservice både til private og virksomheder. Vigtigst er det dog, at du er fleksibel, kan bevare overblikket når der er mange opgaver i spil på samme tid og samtidig motiveres af at samarbejde tværfagligt - vi er et team der vægter samarbejde højt.

For stillingen er det en fordel hvis du har praktisk erfaring med:
Service og vedligehold af pumper
- El-motorer
- Frekvensomformere
- Montage arbejde, i rustfri og plast

Du har en baggrund/uddannelse som industri-elektriker, elektriker, smed, maskinarbejder, VVS eller lignende men vigtigst er, at du har en faglig stolthed der afspejles i det stykke arbejde der udføres, og er med til at sikre tilfredse kunder.

Da vi anvender IT-system for vores montører, er det en fordel hvis du har erfaring med brugen af systemer i forbindelse med montørarbejde og kundebetjening.

Har vi fanget din interesse?
Vi tilbyder et spændende job med gode kolleger i et arbejdsmiljø præget af en uformel omgangstone.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte serviceleder Jimmie Zacho på mobil +45 2990 4781 ellers kan stillingen ansøges ved at trykke apply nederst i denne annonce

DESMI er en global virksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine, Industry, Oil Spill Response, Defence & Fuel og Utility, både lokalt og globalt. DESMI’s produktprogram suppleret med agenturprodukter fra førende producenter komplementeres af serviceydelser som design og installation af pumpesystemer, oil spill recovery pakker og førsteklasses after-sales-service, som kan omfatte fuld teknisk support, opstart og produktuddannelse. DESMI udstyr sælges i over 100 lande gennem et net af datterselskaber og forhandlere på seks kontinenter.

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.