Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Servicemontør/pumpetekniker søges til DESMI Danmark A/S afdeling i Kolding

Servicemontør/pumpetekniker søges til DESMI Danmark A/S' afdeling i Kolding

Vi mangler dig som har lysten og viljen til at yde en god kundeservice og dermed hjælpe vores kunder ved at servicere deres pumpeanlæg. I øjeblikket søger vi en ny medarbejder, en servicemontør, til vores afdeling i Kolding. Så er du en alsidig håndværker (måske selvudnævnt håndværker) med et udpræget servicegen, er du måske vores nye medarbejder...?

DESMI Danmark A/S’ serviceorganisation udfører forebyggende vedligeholdelse, akut fejl retning og reparation af alle pumpeinstallationer. Dette kunne f.eks være dræn -og spildevandspumper, pumper ved fjernvarmen eller vores sprinkleranlæg til brandslukning. Servicen udføres både på basis af forespørgsel og indgåede serviceaftaler. Afdelingen i Kolding består i dag af 3 servicemontører, og foruden serviceafdelingen i Kolding, har DESMI Danmark A/S en serviceafdeling i Hvidovre og hovedkontor i Nørresundby.

Arbejdet vil bestå i at montere pumper og styringer mekanisk og elektrisk, samt service, vedligeholdelse, og akut fejl retning af pumper i dræn- og spildevandsinstallationer. Det kunne ligeledes være rør-konstruktioner i brønde.

For stillingen er det en fordel hvis du har praktisk erfaring med:
Kendskab til pumper
- Kendskab til arbejde med dræn -og spildevand
- Kendskab til sprinkleranlæg
- Generel forståelse af el samt fejlfinding
- Montage arbejde. Både elektrisk og mekanisk.

Om dig...
...forestiller vi os, at du har en baggrund, en uddannelse eller måske er nyuddannet som elektriker, smed, maskinarbejder, VVS eller lignende. Men vigtigst af alt er, at du har viljen og lysten til at lære - så er dine hænder skruet rigtigt på og har du gåpåmod, hører vi gerne fra dig uanset din baggrund eller uddannelse!

Det er nødvendigt at du har en fleksibel indstilling til arbejdstid, og at du er indstillet på at service og reparation til tider udføres mens anlægget stadig er i drift. Vi tilstræber altid at servicere vores kunder bedst muligt, da en velfungerende installation er et must for vores kunder. 

Har vi fanget din interesse?
Vi tilbyder et spændende job, med alsidige arbejdsopgaver og gode kolleger i et arbejdsmiljø præget af en uformel omgangstone.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Serviceleder Kenneth Weyhe på telefon +45 9137 3449 ellers ansøges stillingen udelukkende ved at trykke apply nederst.

DESMI er en global virksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine, Industry, Enviro-Clean, Defence & Fuel og Utility, både lokalt og globalt. DESMI’s produktprogram suppleret med agenturprodukter fra førende producenter komplementeres af serviceydelser som design og installation af pumpesystemer, oil spill recovery pakker og førsteklasses after-sales-service, som kan omfatte fuld teknisk support, opstart og produktuddannelse. DESMI udstyr sælges i over 100 lande gennem et net af datterselskaber og forhandlere på seks kontinenter.

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.