Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Head of Service

Head of Service DESMI DeServe A/S

Til ledelse og udvikling af service-forretningen, søges en erfaren Head of Service, som vil komme til at indgå i ledergruppen, med direkte reference til den adm. Direktør. 

 Som en del af DESMI A/S vækst strategi, er DESMI DeServe A/S blevet etableret til at udvikle eftermarkedet yderligere på tværs af interne selskaber og segmenter globalt. Ambitionerne for eftermarkedet er tårn høje, da vores 'install base' er i kraftig vækst, hvorfor behovet for service og reservedele er stigende. Den nye Head of Service får en afgørende rolle, i at indfri dette potentiale samt forventninger hertil. 

 Jobbet

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Overordnet drift af serviceafdelingen, herunder P&L ansvar
  • Ansvarlig for at service organisations kapacitet og kompetencer matcher opgaverne
  • Ansvarlig for at eksekvering af serviceopgaverne globalt, fungerer optimalt både for kunder og forretning
  • Direkte ledelse af 2 regional service managers og service coordination manager
  • Udvikling af service koncepter til DESMI’s samlede produkt portefølje
  • Salg af service og after sales løsninger, både direkte til vores kunder og gennem vores globale netværk af salgskontorer og distributører.
  • 40-60 rejsedage om året

 

Din profil

Vi forestiller os at du har en teknisk baggrund, med et kommercielt mindset. Dertil ser vi gerne at du har et 'entrepreneurial drive', der skal være drivkraften i den fortsatte opbygning af en successfuld forretning.

Du brænder for forretningsudvikling på både strategisk- og taktisk niveau og er særdeles stærk på eksekvering heraf. Desuden er du en erfaren personaleleder, med en motiverende ledelsesstil der bl.a. formår at drive distance- og værdibaseret ledelse, således at du får bragt hele teamets kompetencer i spil og derved udvikler både afdeling og medarbejdere.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra service-branchen, hvor planer ofte udskydes og ændres. Derfor er du også vant til at have mange bolde i luften og er i stand til at træffe kvalificerede beslutninger hurtigt, når situationen kræver det. Derudover er det naturligt for dig at blive ved med at arbejde med opgaverne til de er løst, også selvom det ind imellem kræver en ekstraordinær indsats. 

Du behersker naturligvis engelsk på forhandlingsniveau, i både skrift og tale.

 
Har vi fanget din interesse?

Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed med fuld fokus på udvikling og vækst, hvor du vil blive en del af et dynamisk og energisk arbejdsmiljø. Du vil have mulighed for i høj grad at forme din egen hverdag i en afdeling som er i udvikling, og hvor vi sætter pris på en uformel omgangs tone, en åben og ærlig dialog og tværfagligt samarbejde.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Adm.direktør Johan Schwerin på mail josc@desmi.com eller telefon +45 51 46 01 65. Ellers ansøges stillingen udelukkende gennem vores e-rekrutteringssystem ved at trykke på knappen ”apply” nederst. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler holdes derfor løbende til den rette kandidat er fundet. Deadline d. 16. juni 2023.

DESMI er en global virksomhed med speciale i udvikling og fremstilling af pumpeløsninger til markedssegmenterne Marine, Industry, Oil Spill Response, Defence & Fuel og Utility, både lokalt og globalt. DESMI’s produktprogram suppleret med agenturprodukter fra førende producenter komplementeres af serviceydelser som design og installation af pumpesystemer, oil spill recovery pakker og førsteklasses after-sales-service, som kan omfatte fuld teknisk support, opstart og produktuddannelse.
DESMI udstyr sælges i over 100 lande gennem et net af datterselskaber og forhandlere på seks kontinenter





Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.